Bopæl

Hvis du og den anden forælder går fra hinanden, skal den ene af jer være bopælsforælder og den anden samværsforælder.

Hvis I er enige, kan I selv indgå en aftale om, hvem der skal være bopælsforælder for jeres børn. I kan samtidig indgå aftale om, i hvilket omfang den anden forælder har samvær med børnene.

Hvis der er en såkaldt 7/7 ordning skal der også tages stilling til, hvem der er bopælsforælder og hvem der er samværsforælder. Har man en anden ordning end 7/7, skal et barn skal have bopæl hos den forælder, det opholder sig mest hos.

Vi anbefaler, at aftalen er skriftlig og indgås på Familieretshusets blanket, hvor der også står, at aftalen kan tvangsfuldbyrdes.

Det betyder, at du kan få Familierettens hjælp til at få håndhævet (fuldbyrdet) aftalen, hvis den ikke bliver overholdt af den anden forælder.

Vi anbefaler også, at du kontakter en advokat, inden du indgår en skriftlig aftale, så du kan få rådgivning om, hvad det vil sige at være henholdsvis bopælsforælder eller samværsforælder, da der er forskel på de rettigheder, man har – både rettigheder i forhold til at træffe beslutninger for sit barn og rettigheder af økonomisk betydning.

Bopælsforælderen kan f.eks. bestemme, hvor i Danmark, barnet skal bo. En flytning skal dog vars les til den anden forælder med et varsel på 6 uger. Bopælsforælderen kan også bestemme, hvilken institution barnet skal gå i, hvorimod der skal være enighed om valget af skole, hvis der er fælles forældremyndighed.

Advokaten vil også kunne formulere selve aftalen.

Det er vigtigt, at man får rådgivning inden en aftale indgås, da det kan være svært at få aftalen ændret senere. Hvis I ikke er enige om, hvem der skal være bopælsforælder, kan du ansøge Familieretshuset om at blive bopælsforælder. Det kan være i forbindelse med, at I gået fra hinanden eller det kan være
senere, hvis barnet har bopæl hos den anden forælder, og du nu finder, at det er bedst for dit barn, at du bliver bopælsforælder

Du ansøger digitalt med MitID via Familieretshusets hjemmeside.

Familieretshuset indkalder herefter jer begge til et møde i Familieretshuset. Hvis der på mødet fortsat ikke er enighed om, at du skal have bopælen alene, vil Familieretshuset oplyse sagen yderligere typisk ved at indhente udtalelser fra barnets institution/skole og bopælskommunen, hvis kommunen har et kendskab til barnet. Familieretshuset vil eventuelt også indkalde barnet til en børnesamtale i Familieretshuset. Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn indkal-
des, men som oftest vil børn blive indkaldt til samtale fra 5-6-årsalderen og opad. Dog kan man undlade at indkalde børn, hvis de f.eks. ikke er aldersvarende.

Hvis barnet har været til samtale i Familieretshuset, vil I som oftest blive indkaldt til et opfølgningsmøde. Hvis I fortsat er uenige, og du fastholder ansøgningen om at få bopælen, vil Familie retshuset herefter afslutte sagen og sende den til Familieretten, der er den myndighed der skal træffe afgørelsen om, hvem der skal være bopælsforælder.

Når sagen er overgået til Familieretten, har du mulighed for at få fri proces, hvis du opfylder de økonomiske betingelser. Den advokat, du vælger til at føre din sag vil søge fri proces for dig.

Familieretten indkalder forældrene og deres advokater til et retsmøde, hvor du og den anden forælder får mulighed for at afgive forklaring om jeres og jeres barnets forhold, og hvor der også er mulighed for at argumentere for, hvorfor der er bedst, at jeres barn får bopæl hos dig.

Hvis Familieretten har brug for flere oplysninger og/eller udtalelser end dem, der er indhentet af Familieretshuset, vil retten indhente supplerende oplysninger, f.eks. fra skolen, og Familieretten kan også beslutte, at barnet skal til en ny samtale i retten.

Når dommeren finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst, vil der blive afsagt dom i sagen, medmindre I opnår enighed.

Ofte vil sagen ikke kun angå bopælen, men også hvilken samværsordning der skal være for den forælder, der ikke bliver bopælsforældre. Det vil i så fald, når der afsiges dom, være afgjort hvem der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder, og det vil være specifice ret præcis, hvor meget samvær barnet skal have med samværsforælderen.

Efter forældresvarsloven skal afgørelser om bopæl og samvær træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Når en dommer skal træffe afgørelse, er det derfor en helt konkret vurdering af, hvad der er bedst for jeres barn. Jeres forklaring og alle sagens oplysninger indgår i dommernes vurdering – også hvad barnet har sagt til en børnesamtale. Barnet bestemmer ikke selv, hvor det vil bo, men barnets udtalelse indgår i sagen.

Midlertidig afgørelse.

Både Familieretshuset og Familieretten kan under sagens behandling træffe midlertidige afgørel ser om bopæl og samvær. Din advokat vil rådgive om, om det er anbefalelsesværdigt at ansøge om midlertidige afgørelser, og vil også rådgive om, hav det betyder, hvis den anden forælder har ansøgt om en midlertidig afgørelse.

Vi anbefaler, at du kontakter en advokat så tidligt som muligt i forløbet, således at du kan få råd givning, inden du flytter fra det fælles hjem, så de beslutninger der træffes allerede ved samlivsop hævelsen/skilsmissen, kan få betydning senere i forløbet i Familieretshuset/ Familieretten.

Vi møder gerne sammen med dig i Familieretshuset, men rådgiver dig også gerne på forhånd, hvis du vælger selv at møde.

Kontakt os

Det koster ikke noget at spørge…

Jesper Gad
Advokat (H) Partner



specialiseret børneadvokat

Trolle-børn.dk er en del af Trolle Advokatfirma, der er en moderne og kompetent advokatvirksomhed, der består af advokater med en omfattende specialviden.

Trolle Fredericia

Vesterballevej 25

DK-7000 Fredericia

Trolle Vejle

Damhaven 1

DK-7100 Vejle

Trolle Middelfart

The Platform,

Jernbanegade 57

DK-5500 Middelfart

Trolle København

Farvergade 27 3. th

DK-1463 København K

Trolle Odense

Slotsgade 21, 1.sal tv

DK-5000 Odense

Kontaktinformation