“Dit barn er det dyrebareste, du har. Derfor har du brug for en specialiseret børneadvokat” 

Lone Holt Rafn, Advokat (L) 

Forældremyndighed

Fælles forældremyndighed

Hvis du og den anden forælder går fra hinanden og har haft fælles forældremyndig over jeres børn, da I boede sammen, har I fortsat fælles forældremyndighed efter samlivsophævelsen eller skilsmissen.

Den fælles forældremyndighed betyder, at I fortsat skal være enige om de væsentlige beslutninger i forhold til jeres børn. De væsentlige beslutninger er f.eks. hvilken skole, barnet skal gå på, udstedelse af pas til barnet, barnets navn, religiøse forhold, flytning til udlandet og væsentlig medicinsk behandling og indgreb.

Ophævelse af den fælles forældremyndighed

Hvis I er enige om, at den ene af jer skal have forældremyndigheden over jeres barn alene, kan I
indgå en aftale om det.

Vi anbefaler dog, at kontakter en advokat, inden du underskriver en aftale om, at den anden forælder får den fulde forældremyndighed. Advokaten vil rådgive dig om, hvilke konsekvenserne det kan få at afgive forældremyndighed, så du er oplyst om risici, inden du træffer dit valg.

Aftalen om at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges den ene forælder alene skal indgås på en blanket, som I finder på Familieretshuset hjemmeside. Når I har underskrevet blanketten, skal I sende den til Familieretshuset, hvorefter aftalen er gyldig, når Familieretshuset har sendt en kvittering til jer.

Hvis du ønsker at få forældremyndigheden alene, og den anden forælder ikke er enig med dig, kan

du ansøge Familieretshuset om, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges dig alene.

Du ansøger digitalt med MitID.

Familieretshuset indkalder herefter jer begge til et møde i Familieretshuset. Hvis der på mødet fortsat ikke er enighed om, at du skal have forældremyndigheden alene, vil Familieretshuset oplyse sagen yderligere typisk ved at indhente udtalelser fra barnets institution/skole og bopælskommu nen, hvis kommunen har et kendskab til barnet. Familieretshuset vil eventuelt også indkalde barnet til en børnesamtale i Familieretshuset. Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn indkaldes, men som oftest vil børn blive indkaldt til samtale fra 5-6-årsalderen og opad. Dog kan man undlade at indkalde børn, hvis de f.eks. ikke er aldersvarende.

Hvis barnet har været til samtale i Familieretshuset, vil I som oftest blive indkaldt til et opfølgningsmøde. Hvis I fortsat er uenige, og du fastholder ansøgningen om at få forældremyndigheden alene, vil Familieretshuset herefter afslutte sagen og sende den til Familieretten, der er den myn-
dighed der skal træffe afgørelsen om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte eller tillægges en af forældrene alene.

Når sagen er overgået til Familieretten, har du mulighed for at få fri proces, hvis du opfylder de økonomiske betingelser. Den advokat, du vælger til at føre din sag vil søge fri proces for dig.

Familieretten indkalder forældrene og deres advokater til et retsmøde, hvor du og den anden forælder får mulighed for at afgive forklaring om jeres og jeres barnets forhold, og hvor der også er mulighed for at argumentere for, hvorfor der er bedst, at du får forældremyndigheden alene.

Hvis Familieretten har brug for flere oplysninger og/eller udtalelser end dem, der er indhentet af Familieretshuset, vil retten indhente supplerende oplysninger, f.eks. fra skolen, og Familieretten
kan også beslutte, at barnet skal til en ny samtale i retten.

Når dommeren finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst, vil der blive afsagt dom i sagen.

Det er forældresvarslovens udgangspunkt, at der fortsat skal være fælles forældremyndig efter, at
parterne er gået fra hinanden. Familieretten ophæver dog den fælles forældremyndighed, hvis det
ikke er til barnets bedste, at der er fælles forældremyndighed. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor
det er til skade for barnet, at forældre ikke kan blive enige om væsentlige beslutninger for barnet, at jeres samarbejde er så konfliktfyldt, at det skader barnet, at en forælder har udøvet vold eller begået andet overgreb mod barnet, eller at en forælder pga. sine personlige forhold er uegnet til at være med til at tage beslutninger om barnet.

Det er for en dommer altid en konkret vurdering ud fra samtlige oplysninger i den enkelte sag, om det er bedst for et barn, at der fortsat er fælles forældremyndighed, eller om den fælles forældremyndighed skal ophæves og tillægges den ene forælder.

Kontakt os

Det koster ikke noget at spørge…

Jesper Gad
Advokat (H) Partner



specialiseret børneadvokat

Trolle-børn.dk er en del af Trolle Advokatfirma, der er en moderne og kompetent advokatvirksomhed, der består af advokater med en omfattende specialviden.

Trolle Fredericia

Vesterballevej 25

DK-7000 Fredericia

Trolle Vejle

Damhaven 1

DK-7100 Vejle

Trolle Middelfart

The Platform,

Jernbanegade 57

DK-5500 Middelfart

Trolle København

Farvergade 27 3. th

DK-1463 København K

Trolle Odense

Slotsgade 21, 1.sal tv

DK-5000 Odense

Kontaktinformation